hvis nu jeg valgte bare én ting
for eksempel at være ked af det over endnu et (dobbelt)afslag fra statens kunstfond
eller at være vred i stedet
at grine og skåle i gravøl,
eller at tage til Lejre med min søsters børn og glemme alt om det en enkelt lørdag i livet
hvis nu jeg kunne vælge bare ét projekt
projektet om partnervold,
om at det tager 7 forsøg at forlade et voldeligt forhold, om den grønne og gule og røde fase og normaliseringen, om benægtelsen og skammen og alt det min veninde beskrev for mig, da vi var idérige og optimistiske i maj måned op til deadlinen
eller projektet om alderdommen,
som egentlig er om ungdom men som kommer fra gamle mennesker, som da jeg interviewede min mormor før hun døde, projektet vi har større drømme for end jeg havde i 2021
eller projektet om børns forhold til døden,
eller projektet om brud og skilsmisser og toxic dynamikker i chef-ansat-ægtefælle-veninde-kæreste-og-endnu-flere-slags-relationer
eller projektet baseret på den bog jeg hulkede over da jeg var 25 og følte mig som enough,
eller projektet om opmærksomhedsøkonomi og frelst uafhængighed,
eller projektet om radikalisering og identitetsforstyrrelse,
eller projektet om et parforhold i balance
om en større lejlighed
om at kunne forblive i københavn,
om at have tid til at opbygge et forhold til alle mine veninders mange børn, om aftensmad på hverdage når de alle har fri fra arbejde,
hvis jeg er heldig får jeg et arbejde,
hvis jeg er heldig formår jeg på et tidspunkt at vælge én ting af gangen
rådgiveren fra udviklingsplatformen sagde at jeg kunne ”gå hele vejen” hvis jeg fokuserede
honey thats all i wanna do
men guess fucking what
tingene smitter af
jeg kan ikke få en idé uden at se Mr. Robot
jeg kan ikke få en idé uden at lave en forestilling om noget andet først,
jeg kan ikke få en idé uden at skrive ansøgninger til open calls
jeg kan ikke få en idé uden at snakke med mine veninder
jeg kan ikke få en idé uden at forstå hvad det er, min kæreste gennemgår for tiden, i detaljer detaljer detaljer for ellers fatter jeg ham ikke
jeg kan ikke få en idé hvis der er noget jeg fatter i forvejen
og tænk engang, der er meget jeg ikke fatter i forvejen så der er mange idéer i kataloget
og jeg er stolt af mit kaoskatalog,
stolt af 303 siders tekster der aldrig er blevet til andet end den næste,
stolt af 14 notesbøger fra diverse små tasker på diverse røgbodegaer mens diverse dates kom for sent og jeg måtte finde på noget at lave i ventetiden,
stolt af alt det ubrugte materiale jeg ved har lagret sig,
stolt af de mennesker jeg har mødt på vejen og som også har mødt mig,
stolt af at de vil lege med mig
og stolt af de ansøgninger, vi sendte ind
stolt af at der er så meget, de har kunnet give mig afslag på
Så hvorfor er det så fucked up pinligt at få afslag igen?
Hvorfor klarede jeg kun dagen i onsdags ved at slette instagram?
Hvor putter man frustrationen hen, når ens medie er ord og rum, men man bor i en toværelses med skråvægge og ikke har et atelier man kan kaste med maling og porcelæn i?
Computeren føles ikke helt som det tove ditlevesen lovede mig,
alligevel skriver jeg for at overleve,
for at huske mit håb og min stolthed
for at gøre brug af i det mindste mine fingerspidser med ualmindeligt flotte firkantede magnetiske sølvglimrende plasticnegle
Men er det bare vores lod at rase, at ærges og bokses sønder og sammen hvert eneste år efter 12 ugers uskyldigt bliss
eller 12 ugers angst afhængig af hvad der står på bankkontoen hos os eller vores kærester,
12 uger hvor vi ikke kan gøre mere og kaster os i bølgerne og glemmer alt om det, vores hjerter bankede for i starten af juni,
Kan det passe at vi skal splitte vores personligheder i to
Welcome back til afslagsudgaven af dem, vi er,
os, som dem med magt ikke vil kendes ved
eller os, som dem med magt mest af alt og værst af alt er en anelse ligeglade med,
sommerferien sluttede brat og på mandag vil jeg vælge hvem, jeg skal skrive mails til,
jeg vil vælge et eller to projekter og vide at resten af kataloget er sprængfuldt i rygsækken, fulde af kvarte idéer der nu lever videre i de to projekter jeg ringer til nogen om på mandag,
Men ikke i aften
I aften sidder jeg på toftegårds bodega og skåler for alt det, der ikke fik lov at ske, vel vidende om at det gør det næste, der skal ske, væsentligt bedre

















































