d. 2. januar kl. 21.19

har tænkt bemærkelsesværdigt lidt over årsskiftet denne gang
tænkte bemærkelsesværdigt meget på livsskiftet i sommers
og meget på døden mellem jul og nytår, besøgte mormor og morfars gravsted og drak varm kakao med dem
har ringet lidt for ofte til a-kassen for at orkestrere en ny tilværelse som fuldtidsfreelancer,
tilrettelagt og timet,
den nye begyndelse startede da svante og jeg oprettede cvr-nummeret i skuespilhusets kantine,
eller da svante og anna og jeg endelig brainstormede os frem til et navn der fik os til at tie stille, med kuglepen i hånden og mindmapnotesblok på en af barerne på sønder boulevard,
beslutningen har været taget længe nu, ugevis, næsten månedsvis, det er bare årsskiftet der ikke har fulgtes ad med mig og mine skift


året har sakket bagud,
vejret har ikke indrettet sig efter mit humør,
det regnede ikke da jeg havde stresssymptomer en dag i september,
og det er først begyndt at sne i dag, 9 dage efter jeg skøjtede med min niece

vejret var roligt da min hjerne ulmede, grublede og bekymrede sig,
da jeg var rastløs i en måned og forsøgte at kortlægge en fremtid,
sidste år skinnede solen på underlige tidspunkter,
det regnede for lidt i forhold til hvor meget jeg har grædt,
november var blissfull, men også det eneste tidspunkt jeg brugte regnjakke og svøbte hovedet ind i et halstørklæde, på vej til en funktionel arbejdsplads og at hjemvende på cyklen med hovedet fuldt af inspiration og referencer,
skyer overalt,

jeg har besluttet at holde mig fra alkohol resten af måneden,
hele måneden, minimum, men i går var jeg bagstiv så jeg ved ikke om det tæller, men jeg ved at ingen jo tæller,
så jeg drikker vand og satser på at undgå at spise tilsvarende i chips,
vi må se om cigaretterne bliver det, mine fingre kan pille ved næste gang jeg rammer Osbourne,
eller om jeg kan øve mig i nærvær på en ny måde,

den her første uge i januar,
der vil jeg øve mig i nærvær på en ny måde, skal lige finde ud af hvad den er men den har helt sikkert med vindueskarmen og tavshed at gøre,
måske skal jeg prøve at lade være med at snakke om min egen dag i den her uge,
gammeldags nyt, men nærværende nyt,
konceptuelt nyt,
man er vel stadig sig selv


Discover more from Katinka

Subscribe to get the latest posts sent to your email.


Leave a comment