ordenes sæson

Det er så vildt at jeg stadig,
efter alle de her år,
kan glemme hvor meget jeg fucking forguder ord

Dem, der benyttes til beretninger

Dem, der beskriver omstændigheder

Dem, der tydeliggør følelser

Dem, der kontekstualiserer associationer

Dem, der er mig udlånt fra artigeardits interview
Du ved, når jeg så en dag snakker lidt som ham nede i netto, forstår du hvad jeg mener bror?
Dem, jeg har læst i tove ditlevesens tekster og forsøgt at oversætte
as if i was the other woman,
dem, mine venner pludselig begynder at sige på samme tid
som jeg MÅ kopiere
og dem, mine bedsteforældre troligt benyttede som et anker i en anden tid, fornemt og standhaftigt
dem, der engang var engelske
men som jeg finder mig selv bruge hele tiden
og dem, vi nogle gange finder på, når min emhætling og jeg er alene i lejligheden

alligevel tror jeg, jeg kan blive lykkelig på en natklub i berlin
på electronic Monday uden tekst
og jeg er lykkelig, det er jeg, for det minder mig om new york
og på klubben i new york var jeg lykkelig fordi jeg ku få lov at være hot på fremmed på en ny måde,
men i de 28 foregående år har jeg sunget med på tekster
skrevet dem ned i notesbøger
utrætteligt citeret som råd og som jokes
248 siders ord er dette dokument
og jeg har ikke hylder nok til notesbøgerne
forskellige farver af eufori
eller bare forskellige euforier, måske

er dans og ord og musik

jeg har ikke danset til alphabeat eller shawn mendes siden sidste gang jeg holdt privatfest
jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har holdt en privatfest

det her efterår er i ordenes tegn
jeg MÅ skrive
og jeg må tage mig tid til at dagdrømme
må fortælle min kæreste om den artikel, jeg læste, og ikke tro at det er nok at have den for mig selv,
må lytte til andres refleksioner og implementere fremmed-for-mig-ord til min bank
må høre mere rap
må skrive i hånden for at nyde bogstavrimene mest
må prise mig lykkelig for at jeg kan bruge alle 10 fingre på keyboardet
må hygge mig over at jeg havde glemt at det hedder tastatur
det her efterår bliver ordenes sæson
lad dem lege frit og konsekvensløst,
lad dem parre sig og skilles og mødes på rutsjebanen
under mit opsyn,
med mit selskab og klapsalver
vil ordene få nye venner og blå mærker på knæene
så er der noget at skrive om og evnen til at gøre det